Anita

"Konsulenten satte en ære i at få lavet en bil til mig og Marvin, som bare fungerer!"

Mød Anita. Anita er 46 år gammel og bor med sin mand Stig, sin store søn Håkon på 12 og Marvin på 9 år. Marvin er født med en sygdom der hedder osteogenesis imperfecta – også kaldet glasknogler. Anita selv har været ude for 2 større trafikulykker, som har resulteret i brud på ryghvivl, 2 store rygoperationer og et delvis lammet ben, piskesmæld og tinnitus.

 

Anita fik første gang handicapbil i 2005 – en Citroen Jumpy som blev bygget hos Handimobil i Herning. Den var både Anita og hendes mand utroligt glade for. Den var aldrig på værksted og servicen var utrolig høj.
Anden gang deskulle have bil – i 2012 – var de af kommunen underlagt en aftale om køb af handicapbil ved anden opbygger end Handimobil. Det fortrød de – med egne ord – meget hurtigt. De havde på daværende tidspunkt fået deres 2 børn og oplevede en bil og en indretning, der ikke var indrettet til at imødekomme deres behov. Bilen var på værksted uafbrudt og en oplevelse af, at det pågældende værksted ikke lyttede til hvad Anita havde af behov – samt da de fandt ud af, at Marvin havde behov for nogle ting i bilen (bl.a. et Turny sæde) – valgte de i stedet at få Handimobil Herning til at sætte det i. De sidste 2-3 år Anita og hendes familie havde bilen, valgte de at køre de 100 km. hver vej til Handimobil i Herning fra deres bopæl, således at Handimobil varetog bilens sidste leveår.

 

Da Anita skulle søge om ny bil igen i 2019, var hun ikke i tvivl om, at det var Handimobil der skulle bygge den. “Konsulenten var lydhør fra første møde, og satte en ære i at få lavet en bil til mig og Marvin, som bare skulle fungere”, fortæller Anita og fortsætter: “Konsulenten hos Handimobil fortalte om forskellige løsninger, så Marvin kunne blive så selvhjulpen som muligt og så bilen også blev indrettet til mig”. Det endelig valg blev en Ford Transit L2H2. I denne har Anita bl.a. en 6 vejs-konsol, så hun kan dreje rundt til sine drenge. Hun har trinbræt ved sin dør og automatgear. Samtidig har de lift bagi. Anita fortæller at dette gør at “Marvin er fuldstændig selvhjulpen med at komme ind i bilen i kørestol, komme over i hans eget sæde” – og så kan Anita sætte kørestolen fast bagved.

 

Marvin har et Recaro specialsæde med fleksibel benstøtte til når han har brud. Alt i bag er fleksibelt og kan rykkes rundt via skinnerne i bunden, og det fremtidssikrer bilen for Anita og familien. Marvin har sin kørestol med altid, så den er bespændet bagved hans sæde og der er plads til Anita kørestol også.

 

Derudover løste værkstedet i Herning et stort ønske fra børnene; de gerne ville have et bord omme ved dem. I hverdagen tager Anita det ud, men når familien er på tur, kan de sætte det ind, hvor vi vil.

 

I den gamle bil var Anita meget plaget af ekstrem støj, men i den nye er der luft under gulvpladen samt gulvtæppe, som gør at lyden er meget bedre.

 

Anita og familien har haft deres nye Ford Transit L2H2 i 6 mdr. nu og som de selv siger; ”Vi er så glade for den!”. Og de slutter af med: ”Jeg/vi er ligeglade med at køre til Handimobil i Herning trods de mange ekstra kilometre, for vi ved at der bliver lyttet til problemet og de tager det alvorligt. Servicen er i højsæde og jeg føler ikke bare jeg er et nummer i rækken”.

 

Anita og familiens Ford Transit L2H2 er bl.a indrettet med:

  • Handifloor
  • Handi lift med bagdørsåbnere
  • 6-vejs sæde/konsol med Recaro sæde i læder
  • 2 alm. sæder i bag
  • Recaro junior sæde hvor fodstøtten er monteret sammen med
  • Trinbræt ved skydedøren for at lette adgangen ind og ud af bilen.
  • Bord i bag – der kan sættes i ved behov
  • Automatgear
  • Mærke

    Ford

  • Model

    Transit L2H2